Sitemap
STOP AIDS : Bliv frivillig i STOP AIDS
Hjem Frivillig i STOP AIDS

Bliv frivillig i STOP AIDS

Bliv frivillig i STOP AIDS

Frivillige spredte kærlighed ved World Outgames.
STOP AIDS baserer en del af sit arbejde på frivillig arbejdskraft, der er organiseret i en række forskellige grupper og projekter.

Du får løbende uddannelse
På det faglige plan modtager du løbende uddannelse i hiv-/aids-spørgsmål og andre relevante færdigheder, såsom planlægning af events og kommunikation.
Som frivillig får du dermed mulighed for både selv at lære mere om sikker sex og hjælpe med at mindske spredningen af hiv blandt bøsser og mænd, der har sex med mænd.

Du møder andre frivillige
Udover de projekter, du som frivillig indgår i, holder vi frivilligmøder 6-8 gange om året, hvor vi blandt andet koordinerer opgaver og vagter, hygger os og bliver opdateret på, hvad der sker i STOP AIDS og indenfor forebyggelsen af hiv.

Dialog i øjenhøjde
Alle projekter er baseret på dialog i øjenhøjde, hvor du taler om sikker sex med mænd, der har sex med mænd – både ud fra din faglig viden og ud fra egne erfaringer, da det sikrer den mest effektive samtale.

Nytårskur og festligheder
Hvert år afholder vi en festlig ”Nytårskur” for alle frivillige i STOP AIDS som tak for hjælpen i året, der gik. I årets løb er der også mulighed for fest og farver, selvom man som frivillig udfører et seriøst stykke arbejde. Det er altså ikke alvor og arbejde det hele. Som frivillig får du også masser plads til at have det sjovt med andre frivillige.

Netværk og venskaber
De frivillige danner et stærkt netværk i organisationen, og mange bruger deres tilknytning til STOP AIDS til at knytte gode venskaber til andre frivillige.

Hvis du vil vide mere: Hvis du vil høre mere om at være frivillig i STOP AIDS, så send en mail til: frivillig@stopaids.dk
ADRESSE AMAGERTORV 33 3.SAL POSTBOKS 190 1006 KØBENHAVN K TELEFON 33 11 29 11
E-MAIL STOPAIDS@STOPAIDS.DK
Credit