Sitemap
STOP AIDS : Sådan foregår hiv-testen
Hjem Hiv-test Test og tilbud i CheckPoint

Sådan foregår hiv-testen

Sådan foregår hiv-testen

Hos CheckPoint kan du gratis og anonymt få lavet en hiv-test og modtage svar samt professionel rådgivning på en time. Tilbuddet er forbeholdt bøsser og mænd, der har sex med mænd.

Nedenfor kan du læse mere om, hvordan hiv-testen foregår.

Hiv-testen - sådan foregår den hos CheckPoint:
1) Inden testen bliver taget:
Når du søger hjælp hos CheckPoint, vil en rådgiver indledningsvis fortælle dig om hiv-testen, testen for syfilis og svare på eventuelle spørgsmål du må have om fx sikker og usikker sex, smitterisiko og andet, som du ønsker at vide mere om.

2) Testen bliver taget:
Hiv-testen foregår ved, at du får taget en prik-test. Dvs. at du får et lille prik i fingeren, hvorefter rådgiveren presse et par dråber blod frem, suger det op med en lille pipette og lægger det på et test-kit. Et test-kit er den lille plade, der fortæller om testen er positiv eller negativ.

Det tager 20 minutter for test-kittet at finde frem til resultatet på din prøve.

3) Du får svaret:
Mens du venter på svar, kan du sidde i venteværelset med en kop kaffe og et blad, eller du kan udfylde vores anonyme spørgeskema.

Efter 20 minutter er resultatet af testen klar, og rådgiveren kalder dig ind igen, så du kan få svaret på testen.
Uanset om testen er positiv eller negativ, er rådgiveren parat til at tale med dig om de spørgsmål, du eventuelt må have.

Hvis hiv-testen er negativ
Hvis hiv-testen er negativ, skal du være opmærksom på, at der kan gå op til to måneder, fra du har været udsat for smitterisiko, til smitten kan måles af hiv-testen. Derfor er det muligt, at du skal aftale en ny tid med rådgiveren.

Du kan få rådgivning
Du har også mulighed for at aftale et rådgivningsforløb, hvor du kommer tre gange og taler om rådgiveren om de sikker sex-vaner, som du eventuelt har lyst til eller brug for at ændre.

Hvis hiv-testen er positiv
Hvis hiv-testen er positiv, er det naturligvis en meget ubehagelig besked at få. Men skulle det ske for dig, er du i CheckPoint sikret hjælp fra de erfarne rådgivere.

Du får taget en blodprøve
Bliver du testet positiv i CheckPoint, vil rådgiveren sørge for, at der bliver taget en blodprøve.
Denne blodprøve kaldes en konfirmatorisk test, og den bliver sendt til Rigshospitalets laboratorium for at sikre, at hiv-testens svar er rigtigt.

Du får en ny tid i CheckPoint
Vi får svaret på den konfirmatoriske test fra Rigshospitalet, og du bliver kaldt ind til en opfølgende samtale med en rådgiver ugen efter – dels for at få svaret på testen og for at sikre, at du kommer godt i gang med behandling og evt. rådgivning.

Du vil fremover kunne få målt dit immunforsvar og få lægelig rådgivning, så du er sikret adgang til hiv-medicin på det tidspunkt, der er bedst for dig og dit helbred.

Andre tilbud i CheckPoint
CheckPoint tilbyder desuden:
ADRESSE AMAGERTORV 33 3.SAL POSTBOKS 190 1006 KØBENHAVN K TELEFON 33 11 29 11
E-MAIL STOPAIDS@STOPAIDS.DK
Credit