STOP AIDS tilbyder rådgivning og korte terapiforløb til mænd, der har sex med mænd.
Tilbuddet er gratis, anonymt og fuldt fortroligt. Tavshedspligt er en selvfølge.
Alle forløb begynder med en afklarende samtale, hvor vi møder hinanden og aftaler det videre forløb.
Rådgivning
Individuelt samtaleforløb med dig i centrum
Samtaleforløbet tager udgangspunkt i det, du har brug for, for eksempel:
- rådgivning omkring hiv og sikker sex
- afklaring omkring din seksuelle identitet
- opbygning af selvværd og grænser i relation til dig selv og de andre
- støtte i forbindelse med en krisesituation
- ...
Vi mødes op til 8-10 gange - afhængigt at dine ønsker og behov.
Gruppeforløb – med fokus på mindfulness og selvværd
I februar-marts 2012 kører STOP AIDS et gruppeforløb på 8 gange med overskriften "Mindfulness og selvværd", hvor deltagerne lærer at meditere med henblik på at få større opmærksomhed på sig selv og andre, og efterhånden at opbygge større selvværd.

