Sitemap
STOP AIDS : 10 råd om sikker sex
Hjem Sikker sex

10 råd om sikker sex

10 råd om sikker sex


1. Brug altid kondom og glidecreme ved analsex
  • Kondom brugt rigtigt fra start til slut er den bedste beskyttelse mod hiv og andre sexsygdomme
  • Kondomer skal være CE-godkendte og ikke have overskredet udløbsdatoen
  • Glidecremen skal være vand- eller silikonebaseret
  • Analsex er den sex-praktik, som indebærer størst risiko for smitte pga. den skrøbelige og modtagelige slimhinde i endetarmen
  • Den aktive partner er også udsat for smitte ved beskyttet analt samleje
2. Undgå sæd i munden ved oralsex
  • Sæd (og præsæd) hos hiv-smittede kan indeholde hiv-virus - især hvis man er nysmittet, ikke er i behandling eller hvis behandlingen slår fejl (dette kan ske, hvis den smittede ikke tager sin medicin, eller udvikler resistens)
  • Mængden af sæd/præsæd og koncentrationen af hiv-virus i sæd har betydning
  • Det er ikke farligt at få egen sæd i munden
3. Bliv testet for hiv og tjekket for kønssygdomme mindst 1 gang om året
  • Vi anbefaler, at mænd, der har sex med mænd (MSM), bliver rutinetestet for hiv og andre seksuelt overførte infektioner mindst en gang om året, efter behov eller hvis du har symptomer.
4. Bliv vaccineret mod hepatitis B og HPV
  • Smitsom leverbetændelse og HPV-relaterede sygdomme (kønsvorter og visse former for kræft) kan undgås ved at blive vaccineret
  • MSM bosat i Hovedstadsregionen kan blive vaccineret gratis i CheckPoint, på Vestergade 18E, 1456 København K (Bestil en tid på tlf.: 51 90 17 44)
5. Kommunikér om sex med din(e) partner(e)
  • At kommunikere med sin partner øger chancen for at man får sine ønsker opfyldt, at ens grænser bliver respekteret og at man får et bedre overblik over, hvad man går ind til
6. Lær om smitteveje, og hvad der gør risikoen større eller mindre
  • Dit sexliv bliver mere sikkert og fornøjeligt, hvis du ved, hvordan hiv og andre sexsygdomme smitter, og hvis du har kendskab til symptomer og forskellige strategier, som kan reducere smitterisikoen
  • Husk at hvis du har en anden kønssygdom, er du mere modtagelig/smitsom i forhold til hiv
7. Husk PEP, hvis uheldet er ude
  • Hvis kondomet er gået i stykker, eller hvis du har haft analsex med en partner med ukendt hiv-status, kan du overveje at kontakte Rigshospitalet eller Hvidovre hospital inden for 24 timer for at komme i hiv-forebyggende PEP-behandling
  • PEP-behandling er en behandling, som kan forhindre dig i at blive smittet med hiv, hvis du tager den straks efter at du er blevet eksponeret for hiv-virusset
  • Behandlingen varer en måned og sættes i gang, hvis vagtlægen skønner det
    8. Husk, at alkohol og stoffer påvirker din adfærd - også seksuelt
    • Mange af dem, som dyrker usikker sex, gør det, når de er påvirket af alkohol eller stoffer og kommer til at fortryde det senere
    • Det er vigtigt at huske, at vi ofte slår hjernen fra, når vi er påvirkede. Nogle bruger alkohol/stoffer som en god undskyldning for at dyrke usikker sex
    9. Afklar på forhånd, hvor din seksuelle grænser går
    • Hvis du ved, at du kan finde på at være ligeglad med kondomer når du har drukket, eller når du er i udlandet eller i andre situationer, så kan det være en god idé at planlægge efter det
    • Prøv at forestille dig hvad der kan ske, INDEN du går i byen, så du er forberedt på alle eventualiteter og ikke behøver at gennemtænke komplicerede situationer, mens du er påvirket eller bare liderlig
    10. Pas på dig selv og din(e) partner(e)
    • Udvis ansvar over for dig selv og dine partnere ved at tage det første skridt, selvom det kan være svært at vise vejen
    • Hvis du får konstateret en kønssygdom, kan du udvise særligt ansvar over for dine kommende partnere (ved at beskytte dig eller afholde dig fra sex indtil du er helbredt) og overfor dine tidligere partnere (ved at fortælle dem som kunne være blevet smittet, om din situation)
    ADRESSE AMAGERTORV 33 3.SAL POSTBOKS 190 1006 KØBENHAVN K TELEFON 33 11 29 11
    E-MAIL STOPAIDS@STOPAIDS.DK
    Credit