Sitemap
STOP AIDS : Spørgsmål og svar om oralsex
Hjem Sikker sex Oralsex

Spørgsmål og svar om oralsex

Spørgsmål og svar om oralsex

Risikerer jeg at blive smittet med hiv, hvis jeg får sæd i munden?
Ja, du kan risikere at blive smittet med hiv, hvis du sutter pik og får sæd i munder.
Du kan fjerne en stor del af denne risiko, hvis du undgår at få sæd i munden.

Kan jeg blive smittet med hiv, hvis jeg kun får præsæd i munden?
Selvom du kun får præsæd i munden, er der stadig en risiko for, at du bliver smittet med hiv, men risikoen er meget lille.

Skal jeg spytte eller synke, hvis jeg har fået sæd i munden?
Noget tyder på, at det er bedre forsigtigt at spytte den ud frem for at synke den. Det gælder især, hvis du forinden har haft deep throating – det vil sige, har taget pikken langt ned i halsen. Deep throating kan nemlig give smårifter og små sår i svælget.

Det er ikke nogen god idé at spytte sæden hårdt ud, da det kan øge din munds modtagelighed overfor hiv.

Samtidig er det meget vigtigt, at du ikke skyller mund eller forsøger at tørre munden indeni, da spyt i sig selv er en god beskyttelse mod hiv. Mundskyllemidler eller spiritus kan ikke anbefales, da den desinficerende virkning netop fjerner det spyt, som i sig selv udgør en god beskyttelse mod hiv.
Hvis jeg ikke er smittet med hiv, kan jeg så blive smittet, hvis jeg får suttet pik af en, der er hiv-positiv?
Der er normalt ingen risiko for hiv-smitte, ved at få suttet pik af en person, som er hiv-positiv.

Hvor risikabelt er oralsex sammenlignet med analsex?
Risikoen for at blive smittet med hiv eller at smitte andre er langt mindre ved oralsex end ved analsex. Det skyldes blandt andet, at slimhinden i munden er mere elastisk og tykkere end slimhinden i endetarmen – og generelt mindre modtagelig for hiv-virus.

Elasticiteten gør, at der skal mere til, før der går hul på slimhinden, mens tykkelsen gør, at det er vanskeligere for hiv at trænge igennem den.

Derudover skyldes det:

  • Det er lettere at komme af med sæd, du har fået munden, end sæd, du har fået op i endetarmen
  • Spyt har en række egenskaber, som er med til at gøre hiv mindre smitsomt
  • Der er oftest mere hiv i blod end i sæd og præsæd – blod udgør en større risiko i forbindelse med analsex, da der ofte vil komme smårifter og småblødninger, når man boller. Derimod er ret sjældent, man kommer til at bløde på grund af oralsex

Hvor stor er risikoen for smitte ved oralsex?
Risikoen for smitte ved oralsex er lille. Alligevel forsøger nogle undersøgelser om oralsex at komme med et bud på, hvor mange der er smittet efter oralsex i forhold til analsex.
Disse tal varierer, men stort set alle undersøgelser når frem til, at under ti procent af hiv-smittede er blevet smittet gennem oralsex. Heri indgår også personer, der har fået sæd i munden.
Hvad siger undersøgelserne om smitterisiko ved oralsex?
Langt de fleste undersøgelser af smitterisikoen ved oralsex skelner ikke mellem, om folk har fået sæd i munden eller ej. Alligevel kan med nogenlunde sikkerhed sige, at risikoen for at blive smittet ved oralsex er langt mindre, hvis man ikke får sæd i munden.

I de videnskabelige undersøgelser er der kun rapporteret om få tilfælde, hvor folk mener, at de er blevet smittet efter kun at have fået præsæd i munden.
En undersøgelse blandt partnere med forskellig hiv-status, der havde haft ubeskyttet samleje, peger i samme retning. Endelig siger almen lægelig viden, at risikoen for at blive smittet med en sygdom blandt andet afhænger af, hvor meget smitstof man udsættes for.

Undersøgelser, der forsøger at få svar på, hvordan folk er blevet smittet med hiv, indeholder altid en vis usikkerhed.

  • Mange undersøgelser skelner ikke mellem, om folk har fået sæd i munden eller ej
  • Undersøgelserne er oftest baseret på relativt få mennesker
  • Resultaterne er baseret på svarpersonernes egen hukommelse
  • Mange svarpersoner har både haft anal- og oralsex, hvilket gør det svært at fastslå, om de er smittet efter analsex eller oralsex

Hvor mange er smittet med hiv efter oralsex?
Det er desværre ikke muligt at sætte et nøjagtigt tal på, hvor mange der er blevet smittet gennem oralsex.
ADRESSE AMAGERTORV 33 3.SAL POSTBOKS 190 1006 KØBENHAVN K TELEFON 33 11 29 11
E-MAIL STOPAIDS@STOPAIDS.DK
Credit