Her kan du få svar på ofte stillede spørgsmål om sex uden kondom.
Spørgsmål og svar om sex uden kondom
Kan jeg mindske risikoen for selv at blive smittet med hiv ved kun at være den, der boller?
Ja, det kan du. Risikoen for at blive smittet med hiv er størst for den modtagende part. Tilsvarende er risikoen mindst for den indtrængende par. Men risikoen er stadig væsentlig.
Kan jeg mindske risikoen for at blive smittet med hiv ved at begrænse antallet af mænd, jeg har ubeskyttet analsex med?
Det afgørende er ikke antallet af partnere, men derimod om de er smittet eller ej, og om I har analsex uden at bruge kondom og glidecreme.
Hvis du ikke vil bruge kondom og glidecreme, men alligevel gerne vil mindske risikoen, kan du begrænse antallet af ubeskyttede anale samlejer. Den sikreste måde at undgå hiv på vil dog være konsekvent at dyrke sikker sex.

Kan jeg som hiv-positiv bolle en anden mand uden at risikere at smitte ham med hiv, hvis jeg undgår at komme i røven på ham?
Nej, der vil altid være en risiko for, at din partner bliver smittet, også selvom du ikke kommer i røven på ham. Det skyldes, at din præsæd også kan indeholde hiv.
Jo længere tid du er oppe i en anden mand uden at have kondom på og jo mere præsæd og sæd, han får op i sig, jo større er risikoen for, at han bliver smittet.
Jo længere tid du er oppe i en anden mand uden at have kondom på og jo mere præsæd og sæd, han får op i sig, jo større er risikoen for, at han bliver smittet.
Kan jeg undgå at blive smittet med hiv, hvis jeg undlader at have sex med mænd, som jeg tror er hiv-positive?
Du kan ikke se på folk, om de er hiv-positive. Med mindre han netop fortæller dig, at han er det, kan du ikke med sikkerhed vide, om han er smittet eller ej. Nogle er aldrig blevet testet, og andre er testet for lang tid siden. En hel del hiv-positive er ikke selv klar over, at de er blevet smittet. Langt fra alle, hvad enten de er smittede eller ej, fortæller automatisk deres partner om deres hiv-status.
Behøver vi bruge kondom, hvis den mand, jeg har sex med, tager medicin mod hiv og har en umålelig virusmængde?
At en hiv-positiv har en umålelig virusmængde er ikke det samme som, at hans præsæd og sæd ikke kan smitte. Desuden skal du være opmærksom på, at en lav mængde af virus i blodet - som er det sted, man måler hiv-positives virusmængde - ikke er ensbetydende med en tilsvarende lav virusmængde i sæden.
Desuden kan mængden af virus variere betydeligt fra dag til dag.
Det kan altså ikke anbefales at bruge virusmængden som målestok for, hvor risikabelt det er at have ubeskyttet sex.
Desuden kan mængden af virus variere betydeligt fra dag til dag.
Det kan altså ikke anbefales at bruge virusmængden som målestok for, hvor risikabelt det er at have ubeskyttet sex.
Har jeg lettere ved at blive smittet med hiv, hvis jeg har gonore i endetarmen?
Ja, for har du en sexsygdom i endetarmen, er der flere hvide blodlegemer til stede. Og da hiv benytter de hvide blodlegemer for at komme ind i din krop, er der flere veje, hvilket gør risikoen større.
Vi er begge smittet med hiv. Behøver vi bruge kondom, når vi har analsex?
Har du som hiv-positiv ubeskyttet sex med en anden hiv-positiv, kan du blive smittet med en anden type hiv-virus. Man ved imidlertid ikke, om det betyder, at du bliver hurtigere syg. Er den ene af jer, eller er I begge i behandling mod hiv, anbefaler de fleste læger, at I dyrker sikker sex.
Hvis den ene ved at udvikle resistens overfor behandlingen, eller har han allerede gjort det, kan I risikere, at resistensen bliver givet videre.
Da man reagerer forskelligt på medicinen, anbefaler lægerne, at I beskytter jer, også selvom I får den samme hiv-medicin.

Kondomet sprang, eller I fik det aldrig på, hvad kan I gøre?
I kan kontakte et hospital der tilbyder en PEP-behandling.