Sitemap
STOP AIDS : ABC om SM & fetich
Hjem Sikker sex SM & fetich

ABC om SM & fetich

ABC om SM & fetich

Her finder du forklaring på typiske begreber indenfor SM og fetisch samt gode råd til, hvordan du mindsker risikoen for smitte.

COCKRING
En cockring kan være med til at holde rejsningen længere, fordi den gør det sværere for blodet at løbe fra pikken.
Cockringen kan stimulere seksuelt, men kan også hjælpe, hvis du har svært ved at holde rejsningen, når du tager kondom på.

DOUBLE DICKING
Double dicking går ud på, at to mænd knepper en tredje mand på samme tid – han får altså to pikke op i røven på en gang.

Ved double dicking gælder sikker sex-rådene på samme måde som for analsex mellem to partnere. 
Brug ekstra meget glidecreme, da der er større gnidningsmodstand, og der derfor kan være større risiko for, at kondomerne springer, end ved analsex, hvor der kun er én pik i røven.

FISTING
Fisting er, når hånden føres op i endetarmen. Fisting kan være en nydelse for begge parter, men det er vigtigt at gøre det meget forsigtigt, da det ellers kan forårsage fysisk skade.

Ham, der fister bør have kortklippede og nedklippede negle og bruge rigeligt med glidecreme

Glidecreme ved fisting
Hvis ham, der bliver fistet, skal bolles bagefter, bør glidecremen være vandbaseret eller silikonebaseret. Crisco eller andre olie- og fedtbaserede glidecremer virker nedbrydende på kondomer.
Synes du, vandbaseret glidecreme tørrer for hurtigt ud, så prøv den silikonebaserede glidecreme, som holder meget lang tid.

Brug engangshandsker
Det er også en meget god idé at bruge engangshandsker for at nedsætte risikoen for hiv-smitte og spredning af andre sygdomme og bakterier. 

Vær opmærksom på, at endetarmen er sart
Efter fisting er endetarmen meget sart og derfor ekstra modtagelig og smitsom i forhold til hiv-smitte. Det er det ekstra vigtigt, at I bruger kondom og glidecreme, hvis I fister først og har analsex bagefter.

Fisting bliver også kaldt fist fucking.

GANG BANG
Gang bang er, når flere mænd har sex med hinanden på kryds og tværs. Uanset hvor mange mænd, du har sex med, gælder sikker sex-rådene som den bedste beskyttelse mod hiv.

Gode råd ved gang bang
Husk at skifte kondom, hver gang du skifter sexpartner.

I en trekant eller et orgie kan det være sværere at holde styr på, om sexpartnerne bruger kondom, og om de skifter kondom, når de skifter partner.
Udover at være opmærksom på dette, mens du deltager i en trekant eller et orgie, kan det også være en god idé på forhånd at have aftalt sikker sex.

PIS
Pis kan ikke i sig selv medføre hiv-smitte, med mindre der er blod eller rester af sæd i pisset.

Der er ingen risiko for hiv-smitte ved at pisse på hinandens kroppe, med mindre der er åbne sår på kroppen.
Til gengæld kan det være risikabelt at blive pisset i røven, hvor slimhinden er særlig modtagelig overfor hiv. Det skyldes den blod eller de sædrester, som der i nogle tilfælde kan være i urinen. Derfor kan der også være en lille risiko ved at drikke pis eller at få pis i munden.

Pis bliver også kaldet ”Golden Shower”, ”Water Sports” og ”WS”.

POPPERS
Poppers er en væske, som man sniffer, og som kan virke stimulerende. Vær opmærksom på, at poppers er ulovligt i Danmark.
 
Poppers øger risiko for smitte
Hvis I knepper uden kondom, kan poppers være med til at øge risikoen for hiv-smitte. Det skyldes, at poppers virker udvidende på blodkarrene, og at poppers undertrykker dele af immunforsvaret.

Poppers kan være livsfarlig
0Poppers øger også hjertefrekvensen, og mennesker med problemer med blodtryk eller hjerte frarådes at sniffe poppers.

Kombinationen af poppers og Viagra er decideret livsfarlig, også for helt raske mennesker.

RIMMING
Rimming betyder at slikke røv eller at få slikket røv.
Ved rimming kan der være en meget lille risiko for hiv-smitte, fordi endetarmens sekret kan indeholde små mængder blod. 

Risiko for andre sexsygdomme
Mens risikoen for hiv-smitte normalt er meget lille ved rimming, er rimming til gengæld en kendt smittevej for hepatitis og tarmparasitter. Du kan blive vaccineret mod hepatitis A og hepatitis B. 

Sådan mindsker du risikoen
Du kan fjerne risikoen ved at bruge femidom eller ved at placere et stykke plastfilm mellem din tunge og din partners endetarm.

SEXLEGETØJ
Sexlegetøj såsom dildoer og butt plugs medfører kun fare for hiv-smitte, hvis man deles om dem.

Hvis du og din sexpartner begge lader jer kneppe af den samme dildo, kan I fjerne smitterisikoen ved at sætte kondom på dildoen og ved at skifte kondomet ud, hver gang dildoen bytter plads.

SÅR OG BLOD
Sexlege, som fremkalder blod og sårdannelse, kan være meget smittefarlige. Blod kan overføre hiv og de fleste andre smitsomme infektioner. Det er derfor vigtigt at fjerne blod med effektiv rengøring.
Knive, nåle og andre redskaber skal på forhånd være rengjort med antiseptisk middel, som du kan købe på apoteket.

UDSKYLNING
Før analsex og fisting vælger nogle mænd at en udskylning for at fjerne lort fra endetarmen.

Udskylninger virker irriterende på endetarmen og kan derfor øge risikoen for hiv-smitte. Derfor er det endnu vigtigere at bruge kondom og glidecreme ved analsex samt gummihandsker og glidecreme under fisting.

Gode råd til udskylning
Da endetarmen er sart, er det meget vigtigt at foretage udskylningen forsigtigt:

  • Brug lunkent vand
  • Undgå at tilsætte sæbe eller creme, der kan skabe endnu mere irritation og udtørring, end vandet gør
  • Undgå at presse store mængder vand op på en gang

ADRESSE AMAGERTORV 33 3.SAL POSTBOKS 190 1006 KØBENHAVN K TELEFON 33 11 29 11
E-MAIL STOPAIDS@STOPAIDS.DK
Credit